Forargelsen kan skygge for glæden. Tag nu evangeliets beretning i dag, hvor Jesus med sine ord forarger de skriftkloge.
Fire venner har bragt deres syge ven frem for Jesus. De håber og tror på, at Jesus kan helbrede den stakkels syge mand. Menneskemylderet er stort, og de har derfor måtte kravle op på taget af det hus, som Jesus besøger; de ligefrem laver hul i taget og firer deres syge ven ned. Jesus smiler og siger til den syge på båren: ”Søn, dine synder tilgives dig”.
Det er de ord, de skriftkloge bider sig fast i. De skriftkloges forargelse er en forargelse over Jesus: Hvem tror, han er, sådan at kunne tilgive synder. Det er en handling, som dybest set er forbeholdt Gud. Hvem tror han, at han er.
¤
De skriftkloges forargelse skygger for det liv, som udfolder sig foran dem. Ser de monstro vennernes ihærdighed i forhold ti deres syge ven, al deres foretagsomhed for at få den syge frem for Jesus og ser de betydningen af mødet? Ser de den syges lidelse og ser vennernes hjælpsomhed? Nej, de står i forargelsen til halsen.
Hvem kender ikke følelsen? Jeg gør i alt fald. Jeg kender følelsen, forargelsen, der kan fylde en og gør en helt blind for andet end det og den, som har forarget mig. Indignationen og vreden over det, som føles uretfærdigt.
Når mistænksomheden fylder mig, så farver den imidlertid ikke kun mit blik af den, jeg er mistænksom overfor, men den farver også mit billede af min omverden. Forargelsen og som en del af den mistænksomheden kan da ligefrem true med at æde et menneske op.
Det må vi imidlertid ikke lade ske. Gud hjælpe os deri. Hvor mistænksomheden og forargelsen fjerner os fra hinanden, er kærlighed til Gud og kærlighed til næsten gjort af et andet stof. De sidste binder os sammen.
Du skal elske din næste og ikke dehumanisere andre. Du skal hjælpe og værne din næste. Og derfor er det også så håbefuldt i beretningen i dag, at Jesus både forlader menneskets synder og giver det livet og dagligdagen tilbage.
Hvor er det godt og helt nødvendigt at høre disse ord midt i denne mørke tid så fuld af terror, krig og massakrer.
Gud
Fader, Søn og Helligånd
Du som er i himlen og på jorden,
Du er vinden der blæser skyerne væk
Og opløser de mørke skylag
Så solen kan trænge igennem.
Du tilgiver os vores synder.
De fire mænd firede deres lamme ven
Ned foran dig i Kapernaum.
Vi beder dig:
Hjælp os med at fjerne
De bjælker og tagsten, vi har lagt,
Og som dækker for mødet med dig.
Gør vores sind nyt,
Og giv os friske kræfter
Så vi kan bære med på hinandens liv
Du som er fra evighed og til evighed
Amen