I provstiet har vi både de smukke og typiske middelalder kirker såvel som de helt moderne kirker. Det er altså et sted, hvor man tænker kirke i enhver generation, for at blive ved med at have et sted at møde i både glæde og sorg.

Uanset om kirkerne er unge eller gamle, er de bygget af levende stene - de er bygget af den menighed, som samles i kirken. Og her kommer folk af samme grund, som de altid har gjort: for at høre det, som vi ikke kan sige os selv. For at høre kernen i vores liv, er det der forkyndes i vores kirker: evangeliet om Jesus Kristus. Her hører vi, at Gud blev menneske, døde og opstod for vores skyld, og at vi med denne bliver sat fri til at leve, som dem vi er, med alt det der er vores og med alt det der bliver vores. Her tales om troen og om håbet og om kærligheden, som kommer fra kærligheden selv! I disse smukke gamle og unge kirker finder mødet sted mellem præst og menighed.

Brug kirkerne, det er det, de er bygget til og for. Det er ikke nok at have en kirke for vi skal også være kirke.

Velkommen i provstiets kirker i både søndagspragt og hverdagspragt.