Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

”Ildsjæle, der sætter spor” / Grundtvigskirken

Sogneaften:
Sogneaften: Johanne Gregersen – ”Ildsjæle, der sætter spor.”

Det bliver vores nye menighedsrådsformand, Johanne Gregersen, der åbner rækken af foredrag, med at fortælle om sin netop udkomne bog, ”Ildsjæle, der sætter spor.”
Johanne er vokset op i Østerbyen og har via sit meget spændende arbejdsliv og store engagement lært en masse mennesker at kende fra fagbevægelsernes Esbjerg. 
I bogen præsenterer hun en række af helt almindelige arbejderfamiliers børn, der har haft - og har - et liv i arbejderbevægelsen, og som via deres handlekraft og evne til at sætte sig selv til side for fællesskabet har skabt et spændende liv og fine resultater. Alle er som Johanne selv børn af Esbjergs arbejderkvarter i Østerbyen og den særlige kultur, der har hersket her.

Der er uden tvivl mennesker iblandt, som DU kender, så velkommen til en fantastisk aften i selskab med fantastiske mennesker.

Der serveres kaffe/te med brød til 20 kr.

Husk grundet corona tilmelding til Lisbet Knudsen på 40 11 83 60 eller lisbet(at)grundtvigskirken.dk senest torsdag den 2. september kl. 13.00

Grundtvigskirken->

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 76 12 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk