Jesus siger i sine afskedsord til sine disciple: ”Mig er givet al magt himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28,18-20).

Med denne slutning på Matthæusevangeliet åbner evangeliet sig ud mod sine tilhørere. 

Evangeliet bliver dermed mere end en beretning, der kan læses til ende, og en bog, som let kan lukkes i efter endt læsning. Der er nemlig noget, der nu står tilbage og som er mere end en eftertanke; der er noget, som vi skal og som vi skal være sammen om: døbe og lære. 

Og vi er sammen om det i dobbelt forstand:  mennesker indbyrdes og Gud sammen med os. Vi har, når vi har hørt evangeliet en opgave i døbe og lære, skabe forbindelse mellem hinanden som mennesker; og samtidig er Gud med os. Jesu slutord klinger med overalt i det, som er sagt: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Gud er ikke kun et ”Jeg er” i sin himmel, men Gud er hos os alle dage. Det er et tilsagn, som er fuld af både lys og velsignelse.

¤

Vi skal, sige Jesus, døbe og lære. Det sådan at få at vide, hvad man skal, er der noget ambivalent ved. 

På den ene side står bydeformen mange af os imod. Vi vil gerne selv bestemme og gøre, som vi vil. Trodsen melder sig let. Men omvendt, på den anden side, er der også en lettelse forbundet med at få klare retningslinjer. Og måske ikke mindst, når det gælder det helt grundlæggende i tilværelsen, om forholdet til Gud og vores medmenneske. 

Der er noget her, vi skal, døbe og lære. Opgaven er ikke nødvendigvis let, men hvor er jeg glad for, at opgaverne er klare og handler om at gøre noget konkret og noget, som involverer andre.

Jesus siger ikke ”Kend dig selv”, men når han siger: Gå hen og døb og lær, så sætter han os i bevægelse, fordrer møder og anliggender med hinanden mennesker i mellem. 

At døbe fordrer et barn, der skal døbes, og forældre, der bringer deres børn hen til døbefonten. 

At lære fordrer en situation, hvor vi sammen søger at blive klogere på noget her om Jesu lære, liv, død og opstandelse. Der er lignelser og ord, som skal bringes videre, og lyse også for en kommende generation. Vi skal ikke være de sidste, der går ud af kirken og møder dagligdagen med Jesu ord om hans stadige nærvær og nåde: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.

Gud hjælpe os i at udføre denne gerning. 

I Jesu navn.

Amen