Du skal elske din næste, men ikke blot din ven men også din fjende, siger Jesus i evangeliet i dag.  Det er fordringen, vi er givet som Guds børn i dåben. 

Du skal elske din fjende! Det er ikke tilstrækkeligt kun at have øje for dem, vi har et tæt forhold til og står i nær relation, familie og venner, gode venner og omgangskreds.

Jesu fordring om, at vi skal elske vores fjender, kan ikke undgå at ramme os som umulig at realisere, men det gør ikke fordringen mindre vigtig. 

Vi får i dåben at vide, at vi er Guds børn, og at der en dybere og bredere relation mellem os mennesker uanset om vi er venner eller fjender. Det særlige i dåben er, at vi nu ved, at vi i troen på skabelsens og forsoningens Gud ved os små i et fællesskab som Guds børn. Det giver fællesskab og forpligter på tværs af alle menneskeskabte grænser.

Paulus siger det kraftfuldt i sit brev til romerne med ordene om, at nu lever ingen af os for sig selv og ingen dør for sig selv. Når vi lever, lever vi for herren, og når vi dør, dør vi for herren. Her lever vi under kærlighedens ånd og skal leve som sådan. Og i dette givne tilhørsforhold til Gud gælder det, at vi ingen ret har til at dømme andre. Fjenden er før han eller hun er fjende, så er han eller hun et medmenneske. Paulus opfordrer os deraf med ordene: ”Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde.”

Og hvad det konkret kan betyde både på det personlige plan og i samfundet udfoldes i den første læsning i dag, i en læsning fra 5. Mosebog. Her lyder buddene: ”Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant…  Derfor befaler jeg dig at handle sådan. Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.”

Den fordring står stadig ved magt også i vores tid. Og Gud hjælpe os til at leve i den ånd.

I Jesu navn. Amen