I evangeliet i dag svarer Jesus godt for sig, da farisæerne forsøger at fange ham i ord. På deres spørgsmål om, hvorvidt det er tilladt at give kejseren skat eller ej, beder han dem om en mønt, og han spørger da dem: ”Hvis billede og indskrift er på mønten?” Og de svarer, som sandt er, at det er den romerske kejsers ansigt. Jesus svarer da: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
Farisæerne havde med deres spørgsmål lagt en fælde. Havde Jesus svaret ja, så kunne han betragtes som en lakaj af den romerske besættelsesmagt. Havde han svaret nej havde de kunnet melde Jesus til romerne som oprører.
Med sit svar: ”Så giv kejseren, hvad kejserens, og Gud hvad Guds er ”, står svaret mere og vibrerer, er til stadighed til diskussion og anfægtelse. For hvad betyder det så helt konkret? Jesu svar ansporer til refleksion: Hvad skylder vi Gud og hvad skylder vi denne verdens magter?
¤
Evangelisten Matthæus skriver indledningsvist om motivet for farisæernes spørgsmål, at de vil fange Jesus i ord. Jeg vil gerne opholde mig en stund ved dette udtryk: at fange i et andet menneske i ord.
Det græske verbum bag ordet: ”fange” i ord er et jagtudtryk om det at fange et dyr i en fælde.
Det samme udtryk er f.eks. at finde i den græske version af det gammeltestamentlige skrift Prædikerens Bog, hvori der står:
”Som fiskene fanges i det onde garn, og som fuglene fanges i fælden, sådan indfanges menneskene af den onde tid, når den pludselig falder over dem.” (Prædikerens Bog 9,12).
Fugle og fisk kan fanges i en fælde, og det kan mennesket også. Her i Prædikerens Bog nævnes det eksplicit at mennesket kan indfanges af den onde tid, af den rå og blodige, selviske og krigeriske verden. Ikke blot kan mennesket være indkroget i sig selv, men det kan også være fanget ind af sin omverden.
De fleste af os har sikkert haft oplevelsen af, at nogle ville fange os i ord, og vi har givet vis også selv lagt fælder ud, har mødt andre med den intention, som farisæerne går ind i samtalen med Jesus på i dag.
Det er imidlertid ren ondskab at møde andre mennesker på den måde. Sådan at lægge fælder ud for hinanden. Det er afslørende for den, som gør det, at ville skade andre, og få andre ned med nakken. Mistænkeliggøre andres motiver og lade ens hævntørst drive ens adfærd. Det er ikke det, vi skal. Tværtimod!
Jesu måde at svare dem, der vil fange ham i ord, er der derfor også noget at lære af. Jesus afslører deres ondskab, men giver dem samtidig noget at tænke over. Farisæerne går jo fra mødet med ham fuld af undren.
Måske ikke forandret i deres skepsis, men tvunget til at tænke sig om og reflektere over, hvad der egentlig er svaret på deres eget spørgsmål og de fælder, de har sat for andre.
Gud hjælpe os ud af al vores ondskab, hævntørst og egoisme. Gud hjælpe os til at bruge vores liv til glæde og gavn for andre.
Det ske i Jesu navn. Amen