”Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod”.
Sådan taler Jesus, og han udfolder og perspektiver sin advarsel i lignelsen om den rige mand, som samler til hus og lade, men ikke forstår, at han den samme nat skal dø.
Apostlen Paulus fremhæver i sit brev til Timotheus den velkendte sætning, at kærligheden til penge er roden til alt ondt.
Vi må aldrig glemme, understreger Paulus, at vi kom tomhændede til verden, og at vi skal gå tomhændede herfra.
Kærligheden til penge er roden til alt ondt, fordi vores drivkraft og handlinger må være af en anden art. Paulus formaner os til i stedet at stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed.
Tilværelsen handler ikke først og fremmest om penge, men om at stride troens gode strid. Det er her, at det gode og evige liv findes, ikke i pengene.
¤
Trinitatistiden, den lange periode i kirkeåret fra pinse og frem til søndagen før første søndag i advent, er præget af en række tekster, der ofte kredser om etiske spørgsmål og menneskelige dilemmaer. Hver søndag er som en slags Sara og Monopolet.
I dagens evangelium, sekunderet af de øvrige bibelske læsninger, hører vi en kritik af menneskets grådighed og dets optagethed af materielle værdier. Uagtet, at vi ikke kan undvære penge og skal kunne eksistere og opretholde dagligdagen, så er pengene ikke alt og skal heller ikke være det.
¤
”Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod”.
Jesu kritiske ord er kradse. Det særlige ved Jesus er imidlertid, at han aldrig nøjes med at fælde dom. Der ligger også altid en invitation i dem. Således også i lignelsen i dag, i dommen over den rige mand, som kun havde blik for at samle til sig selv. Her lyder også en opfordring til os om at lade livet tage en anden retning. Vi skal vende om. Hør Jesu afsluttende ord i lignelsen:
”Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”
I de ord hører jeg både en advarsel og en opfordring. En advarsel mod at gøre den jordiske rigdom til livets mål, men også en opfordring til at søge den rigdom, der består hos Gud.
Det afgørende er ikke, hvad og hvor meget, vi ejer, men hvad der ejer vores hjerte. Er det længslen efter mammon eller er en søgen efter retfærdighed, ordentlighed, tro, tillid og kærlighed?
Gud hjælpe os, at det må være det sidste! For husk, som det står i Prædikerens bog: du bliver ikke mæt af penge. Også det er tomhed.
I Jesu navn Amen