Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Nyt fra Ribe Stift

Prædikener

1. søndag efter trinitatis

Billede af præst til nadver

Gud, Fader, Søn og Helligånd
du, som er i himlen og på jorden,
dit væsen er kærlighed,
og du er morgenrøden over vores dage.
Dit ord er det klare lys over verden,
og det holder os med styrke og strenghed fast på
at det at elske dig
er at elske sin næste.
Vi beder dig:
løft vores hoveder,
så vi ikke står som duknakkede siv
der ser bort fra de andre.
Hjælp os med at dele brødet og livet med hinanden
og lad din barmhjertighed rykke os ud af mørket
og ind i dit rige,
du som er fra evighed til evighed.
Amen

¤

Jesu fortælling om den rige mand og den fattige tigger Lazarus rummer en klar formaning til os alle om ikke at gå forbi vores næste.

Det er et ansvar, en forpligtelse, vi hver især har. Vi har fået det at vide og burde vide det: se til din næste! Hjælp og værn om den, som er svag!

¤

Der er rige, og der er fattige i verden. De rigeste er endda gennem de sidste årtier blevet endnu rigere, og grådigheden er stor.

Af Jesu historie kunne man så måske slutte, at himlen dog er en form for udligningsorden, men det er ikke fortællingens pointe, at vi så blot her på jord kan lade stå til. Nok vågner den fattige tigger Lazarus op i himlen, i Abrahams skød, men den rige mand pinses i dødsriget, men fortællingen slutter dermed ikke. Den fortsætter og pointen er hård:

Den rige mand beder, da han ikke selv kan få hjælp, om, at han dog må advare sine brødre og de, som stadigt lever, så de ikke end i det samme pinested, som ham selv. Men det får han ikke lov til. Svaret fra den gamle patriark Abraham er et klokkeklart nej: ”Dine brødre og alle I levende har jo skrifterne og er heri givet den fordring, at I skal hjælpe de fattige og dele. ” Så fortællingens pointe er, at vi har ingen undskyldning for at gå forbi den nødlidende.

¤

Pinsedag havde jeg glæden af at prædike i Vor Frelsers kirke i Esbjerg. På en fresko i kirken ser man en gammel mand imødekommende rækker sin hænder ud imod en ung mand. Den unge, næste nøgen, ligger på jorden helt nedbøjet og indkroget i sig selv.

¤

Vægmaleriet hører til i en anden af Jesu fortællinger, lignelsen om den fortabte søn. Det slog mig, da jeg betragtede denne enkle skildring af de to mennesker, den gamle far og den hjemvendt søn, at netop de to tilsammen, så fint fortæller om os mennesker sat under evangeliets fortegn. De fortæller om, hvem vi er, og om hvad vi skal.

For det første står vi som den hjemvendte søn. Vi er også dem, der må bøje os for livet, som ikke altid slår til, som fejler og for hvem livet, ikke bare sådan går op.

For det andet skal vi som den gamle far også række ud. ”Elsk, ligesom I selv er blevet elsket af den gode Gud”. ”Tilgiv, ligesom I selv står i håbet om syndernes forladelse og det evige liv.

Endelig for det tredje, og det er måske det allervigtigste, så er vi sat i en relation til hinanden ligesom denne far og søn.

Livet begynder ikke med kun dig selv, men med relationen til et andet menneske, ja til andre end dig. Du indgår i en sammenhæng med andre. Sønnen, som har ødslet alt sit væk, vender hjem til sin far. Relationen mellem dem rækker endda ud over arv og gæld. Ja evangeliet, det glædelige budskab, er, at den rækker langt ud over din egen familie, din venner og nære.

Ved at Gud er blevet menneske, og ved, at vi i ham har fået en bror, vokser også en forbundethed frem med alle mennesker på jord. Vi er forpligtede på hinanden, og vi får samtidigt næret håbet om, at der er en, som vil række hånden ud imod os og hjælpe os i vores nød.

Det ske i Jesu navn.

Amen

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 76 12 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk