Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Nyt fra Ribe Stift

Prædikener

1. søndag efter helligtrekonger

”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”, lyder Jesu markante ord i evangeliet i dag.

Ordene er situations bestemte, men de rækker ind i vores virkelighed, ind i kristendommens invitation til alle i verden og ind i synet på, hvad binder Gud og menneske sammen.

Vi kender ordene fra dåbsritualet i kirken. Nogle kvinder med deres små børn kommer til Jesus, for at han skal røre ved dem. Disciplene vil jage dem væk; de ligefrem truer af dem. Hvorpå Jesus siger disse ord og tager de små børn ind i sin favn, lægger hænderne på dem og velsigner dem.

Guds rige er barnets.

At høre Jesus og Gud til kræver intet særligt pas eller adgangstegn. Her kan vi komme forudsætningsløse og skal ikke først vejes eller måles for at se om vi har den rette karakter eller gjort det rigtige for at få adgang.

Guds rige er åbent.

Guds søn rækker ud, åbner sine arme og møder os med sin velsignelse.

Det giver frihed – det rejser håb over vores liv, hver og en.

¤

Her kunne vi så stoppe for i dag. Det er evangeliets glædelige budskab og håbefulde ord at træde ind i en ny dag med. Jeg vil imidlertid tillade mig at opholde mig ved to, umiddelbart mere sekundære træk ved evangeliets beretning, men som godt kan undre.

For det første, hvorfor er det så vigtigt for disse kvinder med deres børn at bære deres børn frem foran Jesus?

Og for det andet, hvorfor reagerer disciplene, som de gør? Hvorfor ligefrem, som der står, truer de af disse kvinder?

Først, hvorfor er det så vigtigt for kvinderne at bære deres børn frem for Jesus?

De vil gerne have, at han velsigner deres børn. De forstår, ved eller aner intuitivt, at Jesus med sit ord og sin ånd bringer noget godt med sig ind i verden. Noget, som de gerne vil have deres børn skal have med sig i livet. Det er som, når vi lader vores børn døbe, og dermed mener at give dem en ballast, nogle ord med videre i livet, noget de forhåbentlig må finde glæde i, og som kan være dem til opbyggelse og trøst, når de vokser op og bakser med deres liv.

For det andet, hvorfor ligefrem truer disciplene kvinderne med deres børn og søger at jage dem væk?

De kan ikke undskylde sig med, at de vil beskytte deres mester og herre, gør sig til en form for livvagter af ham.

Nej, jeg tror, de vil have ham for sig selv. De handler så såre menneskeligt, men de udstiller dermed også vi menneskers hang og trang til at holde det gode for os selv.

Det er imidlertid helt imod evangeliets ånd, og derfor bliver Jesus også vred, sætter disciplene på plads.

Jesus åbner armene for os alle, velsignelsen rækker langt længere end vores blik på hinanden og os selv. Og godt for det. Ja, gud ske lov og tak!

I Jesu navn. Amen

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk