Vi fejrer J.S.Bachs fødselsdag med en virtuos koncert med klavermusik i øverste klasse: Goldberg Variationerne.
Vi har været så heldige at pianist Jesper René tager turen til Fanø og giver koncert på Yamaha-flyglet i Sognehuset. Pianisten Jesper René har Bach som sit speciale og har spillet den store musik selv de mindste steder i hele rigsfællesskabet. Fra Die Kunst der Fuge til Das wohltemperierte Clavier, fra Gedser til Grønland, har han udbredt kendskabet til denne fundamentale og samtidig ophøjede musik. Goldberg variationerne har han spillet mere end nogen anden, og dette storværk har været på hans repertoire i femogtyve år.
Komponisten Johann Sebastian Bach har i dette værk undersøgt muligheder for variationskunsten og ladet en simpel basmelodi være den røde tråd for den ene mere halsbrækkende forandring efter den anden. Den virtuose skrivemåde rummer alligevel noget meditativt over musikken, og anekdoten om den søvnløse greve, der lod sig adsprede ved at bede sin unge musiker Goldberg spille, er kommet for at blive.
Glæd jer til denne helt uforlignelige koncert i Sognehuset