Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Koncerter

 

KONCERTER

Folkekirken har et rigt musikalsk liv og er samlet set den største arrangør af musikalske begivenheder i Danmark. 

Vestjysk Orgelfestival i Tjæreborg kirke

I forbindelse med VESTJYSK OGELFESTIVAL 2024 gæster Tobias Dahl Tjæreborg Kirke.
Koncerten varer en time.

Tobias spiller værker af J. S. Bach, Tobias Dahl Osenbrüg/Dansk Folkemusik.

Tobias Dahl (f. 1993) er orgelsolist, komponist, folkemusiker og underviser. Til dagligt er Tobias organist og korleder i Trinitatis Kirke i Fredericia.

Foruden at spille koncerter i det ganske kongerige, er Tobias aktiv komponist. Han skriver værker til eget koncertbrug, såvel som for andre - organister såvel som kor og mindre ensembler. Tobias’ musik rummer den klassiske musiks form, folkemusikkens melodik og jazzens harmonik med et mildt modernistisk touch.

I efteråret 2022 udgav Tobias sin første nodesamling “Bryllupsmusik I En Dansk Folkemusiktradition”, der rummer otte marcher, menuetter og danse arrangeret for orgel, og han kan derfor nu også præsentere foredraget af samme navn. 

Den særprægede blanding af virtuost orgelspil, komposition, folkemusik og stærk formidling gør Tobias til en unik organist på den danske scene.

Tjæreborg kirkes hjemmeside >> 

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk