De Ni Læsninger i Tjæreborg kirke v. Peter Herold Søgaard
De Ni Læsninger er en forberedelsesgudstjeneste til julen. I gudstjenesten indgår ni læsninger fra biblen, der omhandler profetier om Messias’ komme til verden, og opfyldelsen med Jesu fødsel i julen. I Tjæreborg Kirke har det i snart 30 år været en fast tradition at afholde denne specielle gudstjeneste, hvor både kirkernes kor, kirkesanger, organist, præst og konfirmander medvirker. Konfirmanderne læser bibelteksterne, mens kor og kirkesanger synger satser, der relaterer sig til teksterne. Indimellem vil der være fællessang, hvor hele menigheden istemmer de skønne advents- og julesalmer.


