Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Koncerter

 

KONCERTER

Folkekirken har et rigt musikalsk liv og er samlet set den største arrangør af musikalske begivenheder i Danmark. 

Julekoncert med Marie Carmen Koppel / Sædden kirke

When You Wish Upon a Star - Julekoncert med Marie Carmen Koppel 

Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel inviterer indenfor med hjertevarm julestemning på sit julealbum ”When you wish upon a star”.

Julen har en ganske særlig plads i Marie Carmen Koppels hjerte. Og den amerikanske jul tog hun for alvor til sig, da hun i to år boede i New York, og som den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Brooklyn. For Marie Carmen Koppel rimer juletiden med nærhed, kærlighed og refleksion over tilværelsen. Det er en tid til at samles og at tænde lys i mørket. Men mens mange nyder tiden med deres kære, er andre ensomme i julen. Juletiden bør derfor give tid til omtanke og medmenneskelighed, mener hun. For julen handler om at dele de gode ting.

Marie Carmen Koppels julekoncert tager udgangspunkt i Maries julealbum med titlen ”When You Wish Upon a Star”, som hun fortolker med nærvær og varme som ingen anden. På albummet findes juleklassikere som blandt andet Silent Night, Dejlig er jorden og Let it Snow.

30 kr. pr. solgt billet doneres til humanitært arbejde.

Pris: 245 kr.

Billetsalg:  Ticketmaster.dk - Intet forsalg fra kirken

Sædden kirkes hjemmeside >> 

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 76 12 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk