V. Solist Birgitte Buur og kammerensemble
Georg Friederich Händel var baroktidens store idol. Elsket både ved hoffet og blandt folket. Både det engelske og det danske kongehus bruger stadig hans musik til store begivenheder.
Vi har sat et program sammen med musik af den store mester til en koncert i Jerne kirke. Med Birgitte Buur (organist ved Lyng Kirke) på orgel, sammen med et hold dygtige musikere der tilsammen danner et strygerensemble plus på cembalo - kirkens ene organist Jesper Topp. Programmet er blandt andet to af hans koncerter for orgel og orkester, som er skrevet som pausemusik mellem delene af hans oratorier. Men de står stærkt, fejende og smukke i sig selv.
Birgitte fortæller små anekdoter om manden bag den store popularitet.
Pris ved indgangen: 100,-