Treenighedskirkens Drengekors stemningsfulde julekoncert ”De ni læsninger” bliver en særlig oplevelse i år.
Drengekoret kan med koncerten fejre sit 60-års jubilæum og gamle medlemmer af koret er inviteret til at komme og synge med. Koret regner med, at henved 100 sangere deltager, så der er garanti for en fantastisk musikalsk oplevelse.
Kirkens organist og begge kirkens præster medvirker og så er det naturligvis korets dirigent, Lone Gislinge, der holder sammen på tropperne.
Efter De ni læsninger er kirkens menighedsråd vært ved en reception i sidefløjen, hvor alle er velkommen.
Der er gratis adgang.