Georg Græsholt er sognepræst i Hjerting og Kvaglund, og så skriver han børnebøger.
Selvom Græsholts bøger er hyggelige at læse, er de også fulde af drama. Han fletter nemlig kriminalgåder ind i dem, så bøgerne godt kan kaldes for børnekrimier. Naturligvis løser børnene i bøgerne gåderne, men undervejs får de en del oplevelser, hvoraf nogle bestemt ikke er ufarlige.
I sin seneste bog, ”Klimarejsen”, tager Græsholt to alvorlige emner op, nemlig klimakrisen og børnearbejde, men han gør det på en måde, der ikke skræmmer læserne fra vid og sans.
Pris og tilmelding: kr. 40 pr. person inkl. kaffebord – der er ingen tilmelding