Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Tænkepause med Ulrik Nissen / Folkekirkens Hus

Tema: Ansvar!

Vi starter foråret 2025 med en tænkepause om ansvar, og til det har vi inviteret Ulrik Nissen, Lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han har i sin forskning inden for teologisk etik særligt været optaget af ansvar som et moralsk begreb i forhold til politik, sundhed, dyr og klima. Derudover er han har han også forfattet den lille Tænkepause-bog der hedder Ansvar.

Vi ”bærer” det, ”tager det på os”, får det ”pålagt” eller – gys – ”skubber det fra os”. Vi taler om ansvar. Ansvar til at løfte en opgave. Ansvar til at passe på vores børn og hinanden. Ansvar til at gøre det rigtige, når vi står i et dilemma, eller vi skal forsvare vores værdier. Men når vi løfter et ansvar, står vi også til regnskab for vores handlinger. Både for de konsekvenser, de vil have for os selv, og deres betydning nu og i fremtiden for kloden, klimaet og alle de levende væsner, som ikke selv kan tage et ansvar på sig. Det fulde ansvar er næsten ufatteligt stort. 
Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

Pressen skrev:
Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad
"I nærværende lille publikation formår Ulrik Nissen på glimrende vis at veksle mellem fremstillingen af det teologisk-filosofiske fundament for sine teorier og disse teoriers konsekvenser for helt hverdagsagtige problemstillinger."
"Der er i høj grad tale om en præsentation af ansvarets problematik til den enkelte læsers personlige overvejelse."
"Der er således al god grund til at unde sig selv nogle timer i selskab med denne i alle måder smukke lille bog. Layoutet er udsøgt, indholdet er væsentligt og dertil prisværdigt anskueligt fremstillet."
--- 
Pris: 75 kr. inkl. vin og en let anretning (Dørene åbnes kl. 18.30)
Studerende: 40 kr.
Tilmelding:
senest torsdag den 23. januar 2025
på mail: karen(at)folkekirkenshus-esbjerg.dk eller tlf. 40 11 93 73
Folkekirkens Hus hjemmesiden ->

 

 

 

 

 

 

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926