Tema: Lykke!
Vi starter dette efterår med en tænkepause om lykken, og til det har vi inviteret Christian Bjørnskov, der til dagligt er professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet, og affilieret forsker ved Institutet för Näringslivsforskning i Stockholm. Ud over det, er han også lykke-forsker, og forfatteren bag den Tænkepause der hedder Lykke.
Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.
Pressen skrev:
Christoffer Emil Bruun, Politiken
"[...] lykkeforskning ligger på grænsen mellem at være usikker og useriøs. Af samme grund er det givende, når en fagperson tager os med bag målingerne og inddrager os i de teorier og metoder, som de fleste ellers er lykkeligt uvidende om."
---
Pris: 75 kr. inkl. vin og en let anretning (Dørene åbnes kl. 18.30)
Studerende: 40 kr.
Tilmelding:
senest torsdag den 14. november 2024
på mail: karen(at)folkekirkenshus-esbjerg.dk eller tlf. 40 11 93 73
Folkekirkens Hus hjemmesiden ->