Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Sorgens sande ansigt / Kirkehøjskole

Martin Herbst, Cand.theol., forfatter, foredragsholder og rejseleder

Hvis mennesket var en græsk gud, der ikke kunne dø eller føle smerte, ville tilværelsen være befriet for bekymring, lidelse og sorg. Men livet ville også være tømt for nærvær, dybde og omsorg. Vores dødelighed og skrøbelighed er kærlighedens forudsætning. Kunsten består derfor ikke i at lukke øjnene forsorgen eller prøve at undgå den i en vild virkelighedsflugt på nettet, i en drømmeverden eller i det pulveriserende liv, men i at forholde sig tilsorgen på en konstruktiv måde.
På denne formiddag skal vi på en rejse fra historiens vugge til i dag. På vores rejse gør vi holdt ved historiens store ånder og lytter til deres tankevækkende og højaktuelle bud på, hvordan man kan forholde sig til sorg, forvirring og tårer på en måde, der er befordrende for livsindsigten, friheden, værdigheden og kærligheden.
Om end disse ånders bud er forskellige, er de alle enige om følgende: Det liv, der både kan rumme sorgen og glæden erstørre, rigere og skønnere end det liv, der kun kan rumme glæden.

Praktiske oplysninger:
Kirkehøjskolen er et fællesprojekt for Skads Provsti.
De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og arrangementerne foregår i Sognehuset ved Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg.
Der er gratis adgang, og mad og drikke kan medbringes.

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926