Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

”NÆRVÆR – fællesskab, kirke og samfund” / Hjerting kirke

Sogneeftermiddag ved Gudmund Rask Pedersen. Sognepræst.

Helt er ingen i sig selv alene. Menneske er noget, vi er sammen. Ingen er sin egen lykkes smed! Vi behøver hinanden. Altid lever vi i grunden i relation. 
Ind i denne grundlæggende menneskelige sammenhæng taler kristendommen til os og styrker os i vores fællesskab og menneskelige nærvær.
Gudmund Rask Pedersen, sognepræst i Vær og Nebel sogne ved Horsens gennem mere end 30 år, vil med et muntert-seriøst causeri herom give sit bud på nærvær, krydret med præstehistorier og livsfortælling fra egnene omkring Vær. Fortællinger fra mødet med mennesker i alle livets forhold –vores fælles liv. 

Gudmund Rask Pedersen har udgivet en lang række bøger i feltet litteratur, kristendom og Folkekirke – senest bogen: ”NÆR VÆR – Præstehistorier og livsfortælling fra egnene omkring Vær” (2021) 

Eftermiddagene indledes med fællessang fra Højskolesangbogen og kaffe/te og et stykke brød, hvorefter der er en times program.
Det er gratis at være med, men kaffe/te koster 20 kr

Hjerting kirkes hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926