Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Marens vilje / Hjerting kirke

Foredrag ved Pernille Juhl, forfatter og foredragsholder

Pernille Juhl vil fortælle om en af Danmarks helt store kvindeskikkelser, nemlig Maren Sørensen (1882-1957). Romanen "Marens vilje" handler om Maren Sørensens begivenhedsrige liv, og om hendes enestående arbejde i grænselandet og i Sdr. Vilstrup. Maren Sørensen var en bemærkelsesværdig kvinde. I mange år arbejdede hun i grænselandet som rejsende sygeplejerske, hvor hun er blevet kaldt en ’Mother Teresa’. 
I 1920 blev hun forstanderinde og plejemor på Børnenes Helsehjem i Sønder Vilstrup, en stilling hun havde hver sommer i mere end 25 år. I 1940 blev hun den første kvindelige præst i Danmark, og i 1952 blev hun hædret med ridderkorset.  Maren Sørensen har desuden en vej opkaldt efter sig i hhv. Tyskland og Danmark. 

Tilhørerne kan se frem til et medrivende og oplysende historisk foredrag, som handler om Maren Sørensens liv, og hvordan bogen blev til.

Eftermiddagene indledes med fællessang fra Højskolesangbogen og kaffe/te og et stykke brød, hvorefter der er en times program.
Det er gratis at være med, men kaffe/te koster 20 kr.

Hjerting kirkes hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926