Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

”Maleren, der trådte ved siden af: Emil Nolde” / Hjerting kirke

Foredrag ved Hans Chr. Davidsen

Efter 1945 blev maleren Emil Nolde gjort til offer for nationalsocialismen. Det var en offerfortælling, som efterkrigstidens tyske politikere, forfattere, kunstkritikere og museumsfolk gav yderligere næring. Lige fra Siegfried Lenz i sin roman ”Tysktime” til den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt.

Men skiftende ledelser på Nolde Museum i Seebüll i Nordfrisland byggede også bevidst videre på en fortælling, som den vidste ikke var korrekt. Der var nemlig et taknemmeligt publikum til fortællingen om, at ikke alle tyskere var gerningsmænd, men at der også var ofre iblandt. Dette gik blot ud over sandheden. Foredraget handler især om, at vi skal se mange af Noldes billeder på en hel anden måde med det, vi nu ved om malerens førhen skjulte fortid. Det gælder fortællingen om ”De umalede billeder” og ikke mindst de værker, han malede fra 1933 til 1945. Hans Christian Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis tager udgangspunkt i den anmelderroste bog af samme navn, som han i 2021 udsendte på Politikens Forlag.

-

Indmeldelse i foreningen kan ske til kassereren, mobil nr. 40 41 31 25. Indmeldelse kan også ske ved arrangementerne.
Medlemskontingent pr. sæson: 250 kr. pr. person inkl. et glas vin pr. foredrag.
Kontingent kan indbetales på MobilPay: 11446 eller kontonr. 1551 - 4995872.
Ikke-medlemmer kan deltage i de enkelte foredrag for 100 kr. pr. gang, inkl. et glas vin.

Hjerting kirkes hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926