Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Kunsten at elske sin næste - Kærlighedens veje og vildveje / Kirkehøjskole

Michael Wagner Brautsch - Sognepræst, foredragsholder, TV-vært

Vi kan opbygge hinanden i kærlighed, men kan kærligheden også nedbryde? Hvorfor udvikler kærligheden sig ofte så dramatisk og hvordan adskiller kærligheden til ægtefælle, børn og gode venner sig fra kærligheden til fædrelandet, arbejdet og det gode håndværk? Kan man virkelig elske et stykke med sild, og hvordan passer arbejdet og privatlivet sammen i dette store puslespil?

Et omdrejningspunkt må være, at kærligheden kendes på dens frugter og således er vigtig at overveje for forståelsen af livskvaliteten. Vi skal sætte ny fokus på etikken, men hvis hverdagen og karrieren skal fungere optimalt, så må der også sættes nyt lys på kærligheden. 

Michael Brautsch, der af mange danskere er kendt fra flere sæsoner af Dr1- programmet ”Gift ved første blik”, bruger bl.a. Søren Kierkegaards ”Kærlighedens Gerninger” til at kaste lys på kærlighedens veje og vildveje.

Praktiske oplysninger:
Kirkehøjskolen er et fællesprojekt for Skads Provsti.
De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og arrangementerne foregår i Sognehuset ved Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg.
Der er gratis adgang, og mad og drikke kan medbringes.

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk