Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Kirken - ud i verden / Treenighedskirken

Et foredrag om kirken i bevægelse.
Ingrid Lisby Schmidt vil fortælle om emnet Kirken – ud i verden, med hovedvægt lagt på Danmissions historie.
Danmission havde i 2021 jubilæum, idet det var 200 år siden Det danske Missionsselskab blev stiftet. I 200 år har der været udsendt missionærer fra Danmark til de lande, hvor Det danske Missionsselskab fik sit virke: til Indien, Kina, og senere hen til Afrika og Mellemøsten.

Jubilæet kunne først markeres i efteråret 2022 på grund af nedlukninger i 2021.
I år 2000 blev Det danske Missionsselskab lagt sammen med Dansk Santalmission og fik det nuværende navn Danmission.
Meget har forandret sig gennem selskabets lange historie. Og noget er det samme trods nutidens anderledes krav.  Det grundlæggende er: det kristne budskab er altid på vej ud i verden. Ud til mødet med mennesker, hvor de nu er. Med evangeliets ord, med kirkeopbyggende arbejde, med skolearbejde og sundhedsfremmende arbejde.
Foredraget vil belyse hovedtrækkene i Danmissions brogede historie – med temaet, at kirken altid er på vej ud i verden.

Billetter á kr. 30,- - TRYK HER -->

Treenighedskirkens hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926