Højskoledag program:
Hjerting Højskoleforening og Hjerting Kirkes Menighedsråd afholder Højskoledag søndag den 8. oktober, hvor biskop Thomas Reinholt Rasmussen fra Aalborg stift indleder med gudstjeneste i Hjerting Kirke kl. 10:00.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i sognelokalerne.
Kl. 11.45: Foredrag ved Thomas Reinholt Rasmussen om N.F.S. Grundtvig.
Grundtvig er en af de store skikkelser i Danmarkshistorien. Hans betydning for kirke, tro, samfund, skole, kultur og -åndsliv er enorm. Foredraget vil tage os med gennem Grundtvigs liv og slå ned på afgørende punkter i hans udvikling. Punkter, som også har betydning og vækker genklang i dag.
Det er et foredrag fuld af liv, humor og udblik.
Kl. 13:00: Frokost og kaffe.
Kl. 13.45: Fællessang før og efter Spotify- revolutionen
ved Hans Dammeyer, kirkemusiker og organist ved Skjoldhøj Kirke i Aarhus.
Højskolesangbogen har altid været under forandring og dette gælder også med den nyeste udgave.
Har den teknologiske udvikling ændret vores oplevelse af fællessang og dermed sangvalget i 19.
udgave af Højskolesangbogen? Har vores adgang til at lytte til en kendt sang i samme indspilning med Spotify og YouTube ændret vores indlæring så meget, at oplevelsen af fællessang er en anden i dag? Vi skal synge nye og gamle sange og salmer og trække linjer tilbage i historien.
Foredragene er gratis, men frokosten (sandwich, et glas vin/øl eller sodavand) koster 100 kr.
Tilmelding på telefon til Hjerting kirkekontor tlf. 75 11 51 44, senest den 29. september 2023.