Foredrag ved Michael Bach Henriksen.
Vi lever i en rådvild tid. Politisk såvel som personligt. På det politiske plan er der opbrud fra de gamle fasttømrede positioner. Fremtiden for den liberale verdensorden, der har hersket siden afslutningen på Anden Verdenskrig, er usikker, og institutioner står for fald. På det personlige plan er der også opbrud og usikkerhed. Psykiatere og præster møder dagligt folk med ondt i sjælen, der bebrejder sig selv, at de ikke lever op til egne idealer. Men er der veje ud af håbløsheden? Ja!
På baggrund af bøgerne “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden” handler foredraget om vor tids store kriser. Med hjælp fra tidens mest interessante internationale forfattere og Michael Bach Henriksens møder med dem viser han og de en vej ud af det aktuelle morads.
-
Indmeldelse i foreningen kan ske til kassereren, mobil nr. 40 41 31 25. Indmeldelse kan også ske ved arrangementerne.
Medlemskontingent pr. sæson: 250 kr. pr. person inkl. et glas vin pr. foredrag.
Kontingent kan indbetales på MobilPay: 11446 eller kontonr. 1551 - 4995872.
Ikke-medlemmer kan deltage i de enkelte foredrag for 100 kr. pr. gang, inkl. et glas vin.