Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Foredrag

 

FOREDRAG

Underholdende, tankevækkende, livgivende, videns- og meningsudveksling, lærerigt..
Det er blot nogle af de ord der kan sættes på et godt foredrag.

Denne side giver dig et godt overblik over forskellige foredrag i og omkring Esbjerg og på Fanø.

"Et ganske særligt par" / Hjerting kirke

Sogneeftermiddag ved Jørgen Dieckmann Rasmussen. Arkivchef ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Ægteparret Bodil og Hal Koch blev fremtrædende skikkelser i 1900-tallets Danmark. Han var den lynende intelligente unge teolog, der skrev lærde bøger og hævdede sig i Københavns intellektuelle miljø, indtil De Ældstes Råd i 1940 opfordrede ham til at stå i spidsen for Dansk Ungdomssamvirke og kæmpe demokratiets sag mod besættelsesmagten. 
Fru ”professorinde” Bodil Koch var også teolog og blev medstifter af Folkevirke. Senere blev hun politiker og i 1950 Danmarks tredje kvindelige minister og verdens første kvindelige kirkeminister. Hun var meget optaget af moderne kunst og mente bl.a., at kirkearkitekturen trængte til fornyelse. Hun holdt sig ikke tilbage for at bruge sin skarpe tunge. Af samme grund blev hun flere gange kaldt ”regeringens eneste mandfolk”.

Eftermiddagene indledes med fællessang fra Højskolesangbogen og kaffe/te og et stykke brød, hvorefter der er en times program.
Det er gratis at være med, men kaffe/te koster 20 kr

Hjerting kirkes hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926