Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Andet

 

ANDET

Folkekirkens kerneydelser er gudstjenesten og kirkelige handlinger, men folkekirken er også en vigtig aktør i kulturlivet.
Denne side giver dig et godt overblik over andre kulturelle tilbud i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Sprituelle Praksisdage / Stiftspræst Miriam Florez

– Anders Laugesen

Gudsbilleder og praksisformer

Under de to spirituelle praksisdage vil vi sammen gå på en rejse ind i vores dybeste billeder af Gud og deres hjemsted i krop og sind. Specielt vil vi udforske de ansatser, der er i den kristne tradition til nye billeder, som rækker ud imod Gud igennem Bibelens og traditionens kvindebilleder. Primært i de ortodokse kirkers traditioner.
Og under vejs i den rejse vil der samtidig være lejlighed til at møde en række praksisformer, som måske kan være til inspiration ind i troens fordybelse. Det er praksisformer, der kan anvendes i mange sammenhænge, og som egentlig kræver en selvstændig række praksisdage, inden man bliver fortrolig med dem. Men her er de ment som en introduktion og måske inspiration i ens egen fordybelsesproces. Under vejs er stilhed, skønhed og gensidig lytten de rum, vi forsøger at bevæge os igennem. 

Læs mere om dagenes indhold her:
https://www.treenighedskirken.dk/stiftspraest/spirituelle-praksisdage

Mulighed for overnatning: der ligger et godt vandrehjem i nærheden af Treenighedskirken, Danhostel, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg. Dette er for egen regning.

Spirituelle praksisdage 2025
Sted:    Treenighedskirken, Grådybet 23, Esbjerg
Dato/tid: Fredag 21. marts kl. 14 - 21 og lørdag 22. marts kl. 9 – 15
Pris:       kr. 800 inkl. forplejning. Tilmelding er forpligtende og pengene returneres ikke ved afbud.
Billetter - TRYK HER -->

Mere info her -> 

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926