HØJSKOLESANG i Sognegården, Bryndum
Vi synger i tre kvarter fra den nye højskolesangbog. Hver gang en sang er blevet introduceret, synger de fremmødte den. Introduktionerne er korte, så man kan nå at synge 7-8 sange på de tre kvarter.
Erik Schmidt blev forhindret, da han skulle præsentere sange fra Højskolesangbogen i efteråret 2023, men nu skal det være! Erik er tømrermester i Vester Nebel og en meget engageret formand for menighedsrådet. I det hele taget er ordet engagement et meget dækkende ord for Erik Schmidt, hvilket garanteret også vil kunne opleves, når han præsenterer sange denne eftermiddag.
Pris & tilmelding: det er gratis, og der er ingen tilmelding