HØJSKOLESANG i Sognegården, Bryndum
En gang om måneden inviterer menighedsrådet en person til at introducere sine yndlingssange fra Højskolesangbogen. Hver gang en sang er blevet introduceret, synger de fremmødte den. Introduktionerne er korte, så man kan nå at synge 7-8 sange på de tre kvarter, arrangementet varer. Det koster ikke noget at deltage, og der er ingen tilmelding.
Denne torsdag er det Anne-Mette Miehs, der præsenterer sange. Anne-Mette er kasserer i menighedsrådet og har et stort socialt engagement i sin hverdag. Anne-Mette bor med sin mand i Forum.