Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Andet

 

ANDET

Folkekirkens kerneydelser er gudstjenesten og kirkelige handlinger, men folkekirken er også en vigtig aktør i kulturlivet.
Denne side giver dig et godt overblik over andre kulturelle tilbud i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Morgensang og kaffe / Hjerting kirke

Kom og få en syngende start på dagen med en halv times morgensang i godt selskab. Det er lige til at blive i godt humør af, og den bedste måde at begynde dagen på.
Vi synger både klassiske og mere moderne sange akkompagneret af vores dygtige pianister/organister Henrik Kruger og Lisbeth Risager Gerdes, samt med en lille anekdote eller fortælling undervejs.
Morgensangen er ledet af Annemarie og Kræn.

I løbet af godt og vel en halv times musik og sang skal vi sammen synge glæden frem.
Når vi synger en kendt sang, som vi har sunget med vores bedsteforældre, børn eller hvem som helst bliver vi samtidig forbundet med dem i tanker og minder. Derfor er det vigtigt at synge og lige så vigtigt, at vi får vakt sangglæden hos alle os, der måtte ønske at være med.
Ved at synge sammen, får vi blikket rettet mod de andre deltagere og bliver nødt til at lytte på de andre og smelte ind i fællessangen. Det er det bedste.
Efter sangen vil der være kaffe/the, hjemmebagte boller og tid til snak.

Vel mødt Lisbeth, Henrik, Annemarie og Kræn.

Hjerting kirkes hjemmeside -> 

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926