Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Andet

 

ANDET

Folkekirkens kerneydelser er gudstjenesten og kirkelige handlinger, men folkekirken er også en vigtig aktør i kulturlivet.
Denne side giver dig et godt overblik over andre kulturelle tilbud i og omkring Esbjerg og på Fanø.

Fernisering og Kunstdonation af Johny Wilslev / Grundtvigskirken

Johny Wilslew skriver: Mit navn er Johny Wilslew, og jeg er aktiv billedkunstner. Jeg er født og opvokset i Østerbyen, og jeg har haft meget med Grundtvigskirken at gøre, da jeg har undervist konfirmander sammen med min kone, hvor vi lavede altertavler, og begge vores børn er konfirmeret i Grundtvigskirken, ligesom alle bisættelser har været der. Jeg har deltaget meget i Grundtvigskirkens liv og gør det stadig.

Da jeg er myreflittig med at lave kunst og ikke kan lade være, bliver det til meget, og jeg vil hellere gøre folk glade med mine værker fremfor, at de bare står på mit depot. Hver gang jeg har været til arrangementer i Grundtvigskirken i de tilstødende lokaler, har jeg siddet og kigget på de tomme vægge og tænkt på, at det ville være dejligt at tilføre kunst på væggene.

Jeg har valgt værker ind, som – mener jeg – kan bidrage til glæde, og jeg håber, at alle vil tage godt imod dem. Ud over malerierne er der også anbragt en skulptur, der lyser op i dagligdagen, ud for kordegnekontoret.

Idet jeg håber, at mine værker vil skabe glæde, overdrager jeg dem til Grundtvigskirken.

Mange tanker og håbet om, at kunstværkerne vil skabe glæde.

Link til kirkens hjemmeside -→ 

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926