Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Koncerter

 

KONCERTER

Folkekirken har et rigt musikalsk liv og er samlet set den største arrangør af musikalske begivenheder i Danmark. 

”Sange om sorg” / Hjerting kirke

Allehelgens søndag er dagen, hvor vi sammen mindes dem, der ikke er her mere. I kirkerne læses navnene på årets døde ved gudstjenesten, mennesker samles, tænder lys, taler og synger sange om sorgens følelser: savn, vemod, men også taknemlighed og hele vejen igennem den kærlighed, der er blevet hjemløs.
Gert Barslund har i mange år arbejdet med "social musik" - altså sange, der handler om at kombinere musik og psykologi.  
Gert har således arbejdet med kræftramte, flygtninge og beboere på hospice. Det har været livgivende at se, hvor meget det kan flytte, når mennesker bliver set og hørt gennem musik. For musik trænger jo ind under huden på os.
Denne eftermiddag er der fokus sange om sorg - Gert fortæller og præsenterer sange, der udspringer af hans arbejde på hospice.
Alle er velkomne, der er kaffe på kanden og en smule sødt til. Tilmelding ikke nødvendigt.

Arr. Hjerting kirkes menighedsråd.
Hjerting kirkes hjemmeside ->

 
Skads Provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 51 72 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21283843 - EAN nr.: 5798000857926