”Forsoning i praksis – eller da Gud tog bussen” / Kirkehøjskole
 

Foredrag

”Forsoning i praksis – eller da Gud tog bussen” / Kirkehøjskole

28/09-19 10:15 til 11:45

”Forsoning i praksis – eller da Gud tog bussen”

Liselotte Wiemer Cand.mag., sognepræst.

Med udgangspunkt i en række personlige oplevelser fra rejser samt Martin Luther Kings bevægende dagbog ’Da Gud tog bussen - 382 dage der ændrede verden’, prøver Liselotte Wiemer at indkredse de drømme og visioner, der ligger til grund for tanken om kærlighed, forsoning og ikke-vold. Sådan som de kommer til udtryk ved f.eks. busstrejken i Montgomery 1956, den legendariske ”I have a dream” tale i 1963, i Gandhis filosofi og i Sandhedskommissionens opgør med apartheid i Sydafrika.
Det er kristendom i praksis. Det er tro, håb og næstekærlighed omsat til virkelighed.

Kirkehøjskolen er et fællesprojekt for Skads Provsti, og foredragene arrangeres i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet. De enkelte foredrag kan høres uaf hængigt af hinanden og foregår i sognehuset ved Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg. Der er gratis adgang. 

Kaffe og te kan købes i pauserne.

 
Skads provsti, Skovvej 2, 6700 Esbjerg , Tlf: 76 12 12 92, Email: skads.provsti(a)km.dk